Afdødekontakt Uddannelse 2021


Kurset i afdødekontakt er en intensiv uddannelse over 8 weekender.

Der vil blive arbejdet intensivt med forskellige teknikker og du vil efter kurset kunne udføre både afdødekontakt og Platform. Der vil også blive arbejdet med guidekontakt og meditation, så din energi og dit link til afdøde forstærkes og intensiveres.

Hvem kan deltage?

For at kunne deltage skal du have gennemgået en clairvoyanceuddannelse, et Spirituelt udviklingsforløb eller have arbejdet noget med afdødekontakt. Du må gerne have lyst til at udvikle dig yderligere spirituelt og lyst til at dygtiggøre dig i en gruppe der støtter hinanden i processen.

Du skal regne med at arbejde mellem weekenderne med mindst 20 prøvekaniner. Forløbet vil afsluttes med en eksamen og du vil ved bestået modtage et eksamensbevis.

Vi vil arbejde med:

  • Meditation
  • Guidekontakt
  • Inspireret tale
  • kontakt til afdøde
  • fysisk medieskab
  • trance
  • etik

Lidt om mig:

Afdødekontakten har altid fyldt meget i mit arbejde med den åndelige verden. Man kan sige, det er mit hjertebarn. I sin tid dannede jeg, sammen med to andre medier Lumen8, som havde til formål at udvikle teknikker til at komme i kontakt med afdøde. Gennem træning opnåede vi spændende resultater og dygtiggjorde os sammen. Her afprøvede og udviklede jeg mine evner. Det er afdødekontakten til den enkelte klient som optager mig mest. Jeg har igennem årene videreformidlet kontakt til afdøde til hundredevis af klienter. Læs mere på min Facebook side.

Jeg har fået undervisning af de bedste lærere: Gordon Smith, Jackie Wright og Simone Key. 12 års arbejde med Klienter og undervisning, har jo også givet mig en god, professionel erfaring. Ud over Afdødekontakt udviklingsforløbet, har jeg hvert år et Uddannelseshold i Clairvoyance.

Hvornår:

8 Weekender. Lørdag 12-17 / søndag 13-18

1. 23/1 + 24/1

2. 20/2 + 21/2

3. 20/3 + 21/3

4. 24/4 + 25/5

5. 29/5 + 30/5

6. 26/6 + 27/6

7. 14/8 + 15/8

8.11/9 +12/9

Hvor:

Linnésgade 14, 1. sal – Avalon, 1361 København K

Pris:

I alt 24:000,-kr

Ratebetaling: Depositum: 4000kr,- derefter 2500,-kr pr. måned

Har du lyst til at starte på uddannelsen, skal du kontakte mig på 29640704

Tilmeldingen er bindende, men ved afbud senest en måned FØR uddannelsesstart,  får du hele dit indbetalte beløb tilbage. Hvis du afmelder derefter,  tilbagebetales ikke. Når du er startet på Uddannelsen, har du i tilfælde af fravær (uanset årsag), ikke krav på at få refunderet hele eller dele af din indbetaling.

Jeg glæder mig meget til at dele alt det med dig, som jeg selv har lært!
Jeg er medlem af de Uafhængige Clairvoyanceskoler som garanterer dig uddannelse på et højt fagligt, pædagogisk niveau med erfaring, kvalitet og etik i højsædet.
___________________________________________________

Anmeldelse:

Tine er den mest varme, kærlige hjertelige person man kan tænke sig. Hun er sprudlende i sin energi. Hun tager hensyn til den enkelte elev men når du er klar til at få det der lille “spark”, giver hun det, på en kærlig og hensynsfuld måde. Hun ser hvad du kan klare på det givne tidspunkt og man er aldrig bange. Hun får en til at føle sig tryg. Hun ser den enkelte elev,  rummer den enkeltes behov. Man er i trygge hænder fra dag 1. 

Man lærer også meget om sig selv feks., nogle ting jeg ikke troede betød noget i mit liv, er jeg blevet meget klogere på. Det fedeste udviklingsforløb, til tider også hårdt! Wouww sig jeg bare! 

Ikke mindst er det fantastisk at få en ny “familie”, hvor man kan spejle,sparre, grine, græde, snakke og finde samhørighed og tryghed med.

Uddannelsen er en GAVE.

Kærlig hilsen Jeannette

Del:
Share