tynd-stribe

Clairvoyanceuddannelse 2020/2021

Dette forløb henvender sig til dig der ønsker at udvikle dine spirituelle evner. Forløbet henvender sig til dig, der ønsker at udvikle dig personligt og spirituelt og til dig som ønsker at arbejde seriøst og målrettet. Uddannelsen er formet og struktureret ud fra mine mange års pædagogiske arbejde med clairvoyance, afdødekontakt, healing og meditation. Du vil få de bedste redskaber ud fra den store erfaring jeg igennem årene har opbygget gennem undervisning, også fra 13 års professionelt arbejde som Clairvoyant Medie og healer.

Det Spirituelle Udviklingsforløb varer 10 weekender. Du skal være parat til et intensivt men også et fantastisk, transformerende forløb!

For at kunne starte på Spirituelt Udviklingsforløb skal du til en samtale på ca. 30 min. hos mig. Det er en samtale hvor vi finder ud af, om Udviklingsforløbet er noget for dig. Jeg vil lytte til dine ønsker, fortælle om uddannelsen og samtidig vil jeg stille ind på dig og dine evner. Du vil høre om mine forventninger til dig og vi vil tale om, hvad du kan forvente af uddannelsen.  Du kan booke samtale ved at ringe til mig på tlf. 29640704 eller ved selv at bestille en tid via min kalender på hjemmesiden.

Din spirituelle udvikling 

At arbejde intensivt med dine sanser, følelser og den åndelige verden giver dig mulighed for at lære dig selv bedre at kende og komme i dyb kontakt med dig selv på en ærlig, uforfalsket måde. At arbejde med den åndelige verden vil skabe en kanal, som kan give dig en oplevelse af at transformere dig på et dybereliggende niveau. Du vil få større ro, et godt overblik og blive meget bevidst om dig selv og din kommunikation. Gennem teoretisk og praktisk arbejde og leg vil du blive trænet og styrket i din psyke og energi, så du kan bruge dine clairvoyante evner og finde den platform, hvor du udtrykker dig bedst.

Uddannelsen

Der vil være mange praktiske øvelser. Øvelser der er udformet til at styrke dig og dine evner, øvelser der udvikler dig og bevidstgør dig. Meditation og guidekontakt vil være en fast bestanddel af forløbet og du vil lære at skelne mellem de forskellige energiniveauer. Du vil også blive pålagt hjemmearbejde, idet arbejdet med clairvoyance, meditation, healing og afdødekontakt i praksis, udgør en stor del af din læring.  Du forventes at have en del prøve-clairvoyancer ved siden af undervisningen. Hovedparten af disse “prøvekaniner” skal du selv skaffe, du vil få hjælp til, hvordan. Du har mulighed for gennem forløbet at få  1 personlig samtale á 1 time med mig. Den kan du bruge i løbet af uddannelsen når du vil og synes, du har behov for det. Uddannelsen vil være et lille hold på 6-10 studerende. Uddannelsen vil afsluttes med en prøve og et uddannelsesbevis.

Du vil komme til at arbejde med:

  1. clairvoyance
  2. afdødekontakt
  3. telefonclairvoyance / mailclairvoyance
  4. gruppeclairvoyance og platform
  5. meditation
  6. healing
  7. psykometri
  8. selvtillid
  9. kommunikation
  10. etik

Sted:  Linnésgade 14, 1. tv – Avalon. 1361 København K

_________________________________________________________________________________

10 weekender  lørdage kl. 12-17, søndage kl. 13-18

  1. 19.+20.    september
  2. 17.+18.     oktober
  3. 14.+15.    november
  4. 12.+13.    december
  5. 9.+10.      januar 2021
  6. 6.+ 7.        februar
  7. 6.+ 7.       marts
  8. 10.+ 11.   april
  9. 8. + 9.      maj
  10. 12.+13.    Juni

 

Pris:

Spirituelt Udviklingsforløbet koster 29.000,-kr

Hvis du vælger at betale i rater: Depositum 4.000 kr. Herefter 10 rater á 2.500,-kr

Tilmeldingen er bindende. Har du tilmeldt dig og indbetalt depositum eller betaling for uddannelse, kan du ikke uden væsentlig og vigtig grund framelde dig. Ønsker du at starte på uddannelsen kan du ringe til mig på telefon: 29640704

Tilmeldingen er bindende, ved afbud senest en uge FØR uddannelsesstart,  får du hele dit indbetalte beløb tilbage. Hvis du afmelder ugen op til uddannelsesstart, tilbagebetales depositum ikke. Når du er startet på Uddannelsen, har du i tilfælde af fravær (uanset årsag), ikke krav på at få refunderet hele eller dele af din indbetaling.

——————————————————————

Anmeldelser:

-Tak for en helt fantastisk weekend, hvor er din uddannelse og undervisning spændende! Udover undervisning oplevede jeg også i denne weekend en healing og forløsning i min sjæl. Det er så fantastisk at være sammen i denne gruppe og opleve dynamikken og den historie vi sammen gennemgår. Det er så fint at opleve, hvordan du guider os igennem vores proces, ikke kun i undervisningen, men også i vores personlige udvikling. Kh Sanne Gramkow.

____________________________

Jeg er i gang med clairvoyance uddannelsen hos Tine Ann Gaardsdal – en uddannelse jeg klart kan anbefale. Tine Ann er utrolig dygtig og har en helt fantastisk undervisningsform med masser af humor, men også alvor, etik og hjertevarme. Det bliver holdt dejligt jordnært og ved hjælp af Tine Anns simple teknikker har jeg på kort tid opnået rigtig god kontakt med min personlige guide og en stor selvtillid omkring de budskaber, jeg modtager. Der bliver i undervisningen taget hensyn til den enkelte elevs niveau, og alle føler sig trygge og taget hånd om. Når man går hjem fra en weekends undervisning er det med kroppen fuld af oplevelser og et stort smil på læben, og man kan næsten ikke vente til næste gang, der er undervisning.  Jeg kan derfor klart anbefale uddannelsen uanset om du skal bruge den til selvudvikling eller professionelt.

Karina B. Rasmussen


Yderst professionel uddannelse med fokus på dig, din udvikling og uddannelse til clairvoyant!

Birthe Flensborg

______________________________________________________________________

Clairvoyanceuddannelsen.
Jeg er igang med clairvoyanceuddannelsen og kan jeg bestemt anbefale Tine Ann Gaardsdal.
Tine er kompetent og har en helt fantastisk tilgang til det hele menneske. Kærlig, direkte og med et tvist af humor.
Tine favner mange facetter og vinkler af tilværelsen som hun kærligt øser af. Hos Tine bliver du set og der er plads til at være dig.
En fantastisk uddannelse med mulighed for selvindsigt.
Bettina Marie Agmund

tynd-stribe

Del:
Share