tynd-stribe

Clairvoyanceuddannelse

 

Clairvoyanceuddannelsen henvender sig til dig der ønsker at udvikle dine spirituelle evner. Forløbet henvender sig også til dig, der ønsker at udvikle dig personligt spirituelt og til dig, som ønsker at arbejde seriøst og målrettet.
Clairvoyanceuddannelsen på min Clairvoyanceskole er formet og struktureret ud fra mine mange års pædagogiske arbejde med clairvoyance, afdødekontakt, healing og meditation.
Du vil få de bedste redskaber ud fra den store erfaring jeg igennem årene har opbygget gennem undervisning og 17 års professionelt arbejde som Clairvoyant, Medie og healer, med nu mere end 500 klienter om året.

Clairvoyanceuddannelsen forløber over 12 weekender.

Du skal være parat til et intensivt, men også et fantastisk, transformerende forløb!
For at kunne starte på Clairvoyanceuddannelsen, skal du til en samtale på ca. 30 min. hos mig. Det er en samtale hvor vi finder ud af, om du har lyst og energi til forløbet, om uddannelsen er noget for dig.
Jeg vil lytte til dine ønsker, fortælle om uddannelsen og samtidig vil jeg stille ind på dig og dine evner. Du vil høre om mine forventninger til dig og vi vil tale om, hvad du kan forvente af uddannelsen.
Du kan booke samtale ved at ringe til mig på tlf. 29640704
eller ved selv at bestille en tid via min kalender på hjemmesiden.
Samtalen kan også foregå online.
Samtalen koster 500 kr.
Hvis du optages på uddannelsen, vil beløbet blive modregnet prisen for Clairvoyanceuddannelsen

Din spirituelle udvikling

At arbejde intensivt med dine sanser, følelser og den åndelige verden giver dig mulighed for at lære dig selv bedre at kende og komme i dyb kontakt med dig selv på en ærlig, uforfalsket måde. At arbejde med den åndelige verden vil skabe en kanal, som kan give dig en oplevelse af at transformere dig på et dybereliggende niveau.
Du vil få større ro, et godt overblik og blive meget bevidst om dig selv og din kommunikation. Gennem teoretisk og praktisk arbejde og leg, vil du blive trænet og styrket i din psyke og energi, så du kan bruge dine clairvoyante evner og finde den platform, hvor du udtrykker dig bedst.

Uddannelsen

Der vil være mange praktiske øvelser.
Øvelser, der er udformet til at styrke dig og dine evner,
øvelser der udvikler dig og bevidstgør dig.
Du vil blive mere skarp på, hvad du “føler, hører og ser” og du vil blive meget bedre til at kommunikere. Du vil finde ud af, hvilke temaer, der er interessante for dig at arbejde med og dette arbejde, vil også være selvudviklende.
Du vil også lære, hvad det vil sige at “være åben”, og “være lukket”
Hvordan du etablerer åbningen og hvordan du lukker den igen.

Meditation og Guidekontakt vil være en fast bestanddel af forløbet og du vil lære at skelne mellem de forskellige energiniveauer.
Din Guidekontakt vil blive oprettet eller styrket. Kommunikationen mellem jer vil blive oprettet eller styrket og du vil komme til at opleve, hvor meget denne kærlige kontakt kan øge din bevidsthed til stor gavn for dit eget liv og til at løfte kvaliteten af de clairvoyancer, afdødekontakter eller healinger du giver.
Healingen vi kommer til at arbejde med, kaldes Trancehealing.
Trancehealing betyder, du vil lære at kanalisere healing fra din Guide.

 

Sammen skaber vi holdånd og god stemning.

Du vil blive pålagt hjemmearbejde, idet arbejdet med clairvoyance, meditation og healing i praksis, udgør en stor del af din læring.
Øvelse gør mester!
Du forventes at have 40 prøve-clairvoyancer ved siden af undervisningen.

Hovedparten af disse “prøvekaniner” skal du selv skaffe, du vil dog få hjælp til, hvordan.

Du har mulighed for gennem forløbet at få  1 personlig samtale á 1 time med mig.
Den kan du bruge i løbet af uddannelsen når du vil og synes, du har behov for det. Uddannelsen vil være et lille hold, hvor der er plads til dig, hvor du vil blive set.

Uddannelsen vil afsluttes med en eksamen og et uddannelsesbevis.

Et år – en uddannelse.
Transformerende og lærerrigt!

Du vil komme til at arbejde med:

  • clairvoyance
  • telefonclairvoyance / mailclairvoyance
  • gruppeclairvoyance og platform
  • meditation
  • healing (Trancehealing)
  • afdødekontakt
  • Selvstændig… relevant vejledning i at starte som selvstændig.
  • psykometri
  • selvtillid
  • kommunikation
  • etik

Sted:  Genforeningspladsen 14, st th
2400 København Nv

– Fri parkering!


12 weekender
lørdage kl. 10-16 søndage kl. 10-16

 

1. 24/8 + 25/8

2. 21/9 + 22/9

3. 19/10 + 20/10

4. 16/11 + 17/11

5. 7/12 + 8/12

6. 4/1 + 5/1

7. 8/2 + 9/2

8. 1/3 + 2/3

9. 5/4 + 6/4

10. 3/5 + 4/5

11. 31/5 +1/6

12. 14/6 + 15/6 eksamen

Pris:

Clairvoyanceuddannelsen koster 32.000,-kr
hvis du vælger at indbetale det fulde beløb fra start.

Hvis du vælger at betale i rater:
Depositum 4.000 kr. der betales ved tilmelding
Herefter 12 rater á 2.500,- kr. = i alt  34.000 kr,-
Raterne betales d. 1. I den måned, uddannelsesweekenden foregår.

Tilmeldingen er bindende. Har du tilmeldt dig og indbetalt depositum eller betaling for uddannelse, kan du ikke uden væsentlig og vigtig grund framelde dig.
Ønsker du at starte på uddannelsen kan du ringe til mig på telefon: 29640704
Eller du kan tilmelde dig min optagelsessamtale.
Den finder du under booking.

Afbud:

Ved afbud med væsentlig og vigtig grund får du hele dit indbetalte beløb tilbage.
Hvis du dog afmelder ugen op til uddannelsesstart, tilbagebetales depositum ikke.
Når du er startet på Uddannelsen, har du i tilfælde af fravær (uanset årsag), ikke krav på at få refunderet hele eller dele af din indbetaling. Fravær uden vægtig og gyldig grund accepteres ikke.

Betaling for depositum, og senere månedlig aftale, sker ved at du indbetaler det aftalte beløb på:
Reg. nr:  8401 – kontonr:  1509258   – Merkur Andelskasse.

 


Anmeldelser:

Tine er den mest varme, kærlige hjertelige person man kan tænke sig. Hun er sprudlende i sin energi. Hun tager hensyn til den enkelte elev men når du er klar til at få det der lille “spark”, giver hun det, på en kærlig og hensynsfuld måde. Hun ser hvad du kan klare på det givne tidspunkt og man er aldrig bange. Hun får en til at føle sig tryg. Hun ser den enkelte elev,  rummer den enkeltes behov. Man er i trygge hænder fra dag 1. 

Man lærer også meget om sig selv feks., nogle ting jeg ikke troede betød noget i mit liv, er jeg blevet meget klogere på. Det fedeste udviklingsforløb, til tider også hårdt! Wouww sig jeg bare! 

Ikke mindst er det fantastisk at få en ny “familie”, hvor man kan spejle,sparre, grine, græde, snakke og finde samhørighed og tryghed med.

Uddannelsen er en GAVE.

Kærlig hilsen Jeannette                                                                                                            



-Tak for en helt fantastisk weekend, hvor er din uddannelse og undervisning spændende! Udover undervisning oplevede jeg også i denne weekend en healing og forløsning i min sjæl. Det er så fantastisk at være sammen i denne gruppe og opleve dynamikken og den historie vi sammen gennemgår. Det er så fint at opleve, hvordan du guider os igennem vores proces, ikke kun i undervisningen, men også i vores personlige udvikling. Kh Sanne Gramkow. http://www.sannegramkow.dk



Jeg er i gang med clairvoyance uddannelsen hos Tine Ann Gaardsdal – en uddannelse jeg klart kan anbefale. Tine Ann er utrolig dygtig og har en helt fantastisk undervisningsform med masser af humor, men også alvor, etik og hjertevarme. Det bliver holdt dejligt jordnært og ved hjælp af Tine Anns simple teknikker har jeg på kort tid opnået rigtig god kontakt med min personlige guide og en stor selvtillid omkring de budskaber, jeg modtager. Der bliver i undervisningen taget hensyn til den enkelte elevs niveau, og alle føler sig trygge og taget hånd om. Når man går hjem fra en weekends undervisning er det med kroppen fuld af oplevelser og et stort smil på læben, og man kan næsten ikke vente til næste gang, der er undervisning.  Jeg kan derfor klart anbefale uddannelsen uanset om du skal bruge den til selvudvikling eller professionelt.

Karina B. Rasmussen Hundesprog



Yderst professionel uddannelse med fokus på dig, din udvikling og uddannelse til clairvoyant!

Birthe Flensborg

 

 

 

 

Tidligere Uddannelseshold.


 

Ønsker du optagelse på uddannelsen, kan du booke herunder.

Book samtale

 

tynd-stribe

Del:
Share